Bestyrelsen er blevet opfordret til at præcisere forløbet omkring udbetalingen af tilskuddet på 500 kr. i forbindelse med HD – fotograferingerne.
Bestyrelsen har valgt at sikre flere fotograferinger på følgende måde: Alle medlemmer af Klubben For Gamle Danske Hønsehunde kan få et tilskud på 500 kr. til en HD fotografering af deres stambogsførte hund, uanset om den skal indgå i avlen eller ej. Beløbet vil først blive udbetalt, når det officielle resultat foreligger hos DKK. (Påført hundes stamtavle).
En kopi af dyrlægeregningen sendes til klubbens kassere Iver Krogh med information om medlemsnummer, hundens stamnummer og kontooplysninger. Iver vil derefter sørge for at de 500 kr. bliver overført.
Beløbet kan pt. kun søges af hundens ejer.
Tilskuddet og måden det bliver forvaltet på, vil løbende blive evalueret og taget op til overvejelse.