Medlemslogin

Søg på Gamle Danske Hønsehunde

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på Gamle Danske Hønsehunde

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×

Hoved: Kort og bredt, uden udpræget stop. Nakkeknuden er udtalt og klart synlig fra alle vinkler.

Skalle: Tilpas bred, fladt hvælvet.

Stop: Uden udpræget stop.

Næse: Kødfuld, stærkt markeret og med godt åbne næsebor. Farven er mørk til lettere leverbrun.

Næseparti: Næseryggen er bred.

Læber: Overlæberne er dybe helt fra næsen og går ud over underkæben. De dybe overlæber medvirker til at give hovedet dets karakteristiske dybde.

Kæber, bid: Kraftige kæber med regelmæssigt saksebid. Fuldtalligt tandsæt.

Kinder: Godt markerede og dybe, med god muskulatur.

Øjne: Middelstore, hverken udstående eller dybtliggende. Den ideelle farve er mørkebrun. I betragtning af racens afstamning accepteres nederste øjenrand en smule løs, men det skal ikke tilstræbes.

Ører: Ret lavt ansatte, brede og let afrundede i nederste kant. Længden er korrekt, hvis øret lader godt den yderste tredjedel af næsepartiet frit, når det føres frem med næsen. Ørets forreste kant skal falde smukt til kinden.

Hals: Muskuløs og godt behængt. Rigelig halshud anses som et adelsmærke, men skal dog ikke overdrives.


Udskriv denne side